Konsultation

Hjælp

Personlige indstillinger
Personlige indstillinger er en facilitet, som stilles til rådighed for Pro og Pro Plus abonnenter. Med denne facilitet kan du gemme og genbruge oplysninger fra egne marker, egne kunder eller tænkte scenarier (kombinationer af afgrøder, udlæg, herbicidprodukter, osv.). Du kan få adgang til faciliteten øverst på siden i alle værktøjer. Den valgte personlige indstilling fastholdes automatisk, selvom du skifter mellem værktøjer. Tryk på linket, Redigér for at tilføje, omdøbe eller slette personlige indstillinger. Faciliteten er ikke tilgængelig for Basis abonnenter, som kun har en enkelt indstilling til rådighed og derfor ikke kan tilføje, omdøbe eller slette indstillinger.

Afgrøde, udlæg og sæson
Afgrødens og udlæggets konkurrenceevne samt sæson har betydning for kravene til ukrudtsbekæmpelse. Afgrøden og udlæg bestemmer ogs, hvilke bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes.

Sæson
Sæson bruges for at skelne mellem efterår og forår/sommer, hvor efterår defineres som perioden 1. september - 31. december, og forår/sommer defineres som 1. januar - 31. august. Sæson er nødvendig, idet visse afgrødeudviklingstrin kan forekomme i begge sæsoner.

Afgrødens udviklingstring
Afgrødens udviklingstring (BBCH-skalaen) har betydning for, hvilke bekæmpelsesmetoder (herbicider og mekanik), der kan anvendes. Kun de trin, hvor der er bekæmpelsesmuligheder, vises. I tidlige trin er der generelt bedre muligheder for bekæmpelse, fordi ukrudtet også er mindre udviklet, men til gengæld stiger de tilladte maxdoser ofte med udviklingstrin af afgrøden.

Forventet udbytte
Oplysninger om forventet udbytte bruges kun i kornafgrøder, hvor et forventet lavt udbytte medfører, at konkurrenceevnen overfor ukrudt er svagere end gennemsnitligt. I mindre konkurrencestærke afgrøder har forventet udbytteniveau ingen betydning for ukrudtsbekæmpelsen. I kornafgrøder defineres lavt udbytte sådan:

vårsæd: < 50 hkg/ha
vintersæd: < 60 hkg/ha

Tørkestress
Tørkestress bevirker, at herbicidernes effektivitet sænkes dramatisk. Reel tørkestress forekommer imidlertid yderst sjældent i Danmark og normalt slet ikke på småt ukrudt.

Minimums- og maksimumstemperatur
Temperaturen både før, under og efter sprøjtning har betydning for herbicidernes effekt. Temperaturen tæt på sprøjtetidspunktet har relativt størst betydning, og for de fleste herbicider gælder, at effektiviteten stiger med stigende temperatur. Minumums- og maksimumstemperaturer refererer til det aktuelle sprøjtedøgn

Find mindste
Der kan findes løsninger baseret på følgende optimeringer: mindste pris, mindste BI (behandlingsindeks) eller mindste B (pesticidbelastningsindeks).

Ukrudtsnavn
Der er store forskelle på ukrudtsarternes følsomhed overfor forskellige herbicider. For nogle herbicider, vil ned til 5% af maxdosis være tilstrækkeligt imod særligt følsomme ukrudtsarter, mens maxosis ikke er nok mod andre arter. Det er derfor afgørende, at artsbestemme ukrudtet korrekt, både for at opnå sikker bekæmpelse og for at begrænse herbicidforbruget mest muligt. Hvis du indberetter en resistent ukrudtsart (resistent biotype), nedjusterer programmet effekten af de berørte herbicider og opjusterer effektkravet. Resistente arter er mærket med navnet på den relevante gruppe i H-RAC systemet, som det også vises i Herbicid virkemekanismer, aktuelt A eller B plus -r (for resistent), f.eks. B-r (resistent mod herbicid-virkemekanisme B.

Ukrudtsstørrelse
Ukrudtets udviklingstrin har betydning for herbicidernes effekt. Småt frøukrudt er som hovedregel mere følsomt overfor herbicider og udløser derfor lavere doser, mens det for mange rodukrudtsarter forholder sig omvendt, fordi planterne skal have en vis størrelse for at sikre transport også til rod-systemer. Markinspektion bør foretages, så snart ukrudt kan artsbestemmes, dvs. når det har 1-2 løvblade. Hvis man behandler ukrudt ved >8 blade fremfor ved 0-2 blade vil dosis øges med omkring 140%. Antal blade skal forstås som antal løv-/blivende blade.

Ukrudtstæthed
Ukrudtstæheden har betydning for fastlæggelsen af effektkrav.

Effektkrav
Der er mulighed for at lade programmet bestemme krav til effekt på ukrudtet. Dette kalder vi for IPM, som i en normal situation vil være tilstrækkeligt til at sikre igangværende høst og til at undgå opformering af ukrudt. I visse tilfælde kan der være gode grunde til at øge effektmålet, f.eks. hvis der efterfølgende skal dyrkes frøafgrøder, hvor der er særlige krav til renhed for visse ukrudtsfrø, som derfor ønskes saneret mest muligt inden produktionen sættes i gang. I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at sænke effektkravet. Det gælder f.eks. i afgrøder, hvor bekæmpelsesmulighederne er begrænsede, hvorfor en sænkning kan være hensigtsmæssig for trods alt at kunne anvise behandlinger (men måske med utilstrækkelig effekt).

Ved IPM-indstillingen fastlægger bekæmpelsesbehovet under hensyntagen til:

afgrødens konkurrenceevne, herunder det forventede udbytte
ukrudtsartens potentielle skadevirkninger i indeværende og i efterfølgende afgrøder
ukrudtstæthed

Glem
Ved tilføjelse af en ny ukrudtsart, eller når man foretager en beregning glemmes/slettes linien fra listen.

Resistensforebyggelse
Herbicidvirkeemekanismer kaldes også MOA, hvilket refererer til den engelske betegnelse: Mode of action.I Danmark er der foreløbig rapporteret tilfælde af resistens for hovedsagelig 2 MOA:

ACCase-gruppen, som i H-RAC klassificering kaldes gruppe A. ACCase refererer til den biokemiske virkemekanisme, som blokeres. Disse midler kaldes poplært også for fop- og dim-midler, idet aktivstoffernes navne ender sådan. Eksempler på produkter: Agil 100 EC, som indeholder propaquizafop
ALS-gruppen, som i H-RAC klassificering kaldes gruppe B. ALS referer til den biokemiske virkemekanisme, som blokeres af herbicider fra gruppe B. Eksempler på produkter: Ally og Express, som også kaldes sulfonylurea herbicider eller bare SU-midler, samt desuden Primus, som indeholder floralulam, og som også virker på ALS.

Der er udbredt konsensus om, at resistens især opstår som følge af følgende 2 forhold:

naturlige mutationer i ukrudtsplanters arveanlæg, hvor en resistens opstår tilfældigt fra tid til anden
ensidig bekæmpelse med en MOA, der er opstået resistens imod, hvorved opformering af resistente planter (biotyper) kan ske hurtigt, jf. den pågældende arts normale biologi

Der er imidlertid kun sparsom viden om, hvordan resistens bedst forebygges, og der er ikke tid til afprøve alle mulige strategier i 5-10 år for at få nogle svar. Derfor vides heller ikke, hvor stor sikkerhed, der kan opnås ved at at skifte (evt. på forkellige, systematiske måder) mellem forskellige virkemekanismer i forskellige intervaller.

I IPMwise bygger strategier til forebyggelse derfor hovedsagelig på snusfornuft i kombination med resultater fra overvågning af resistensudvikling, som i det Nordiske område sker i organisationen NORDBARAG. Hermed kan anvisninger/strategier tilpasses (strammes/slækkes) i takt med, at situationen ændres.

IPMwise anbefaler aktuelt, at herbicid-virkemekanismer, hvor der allerede er rapporteret resistente ukrudtsarter, anvendes i maksimalt hver anden generation af ukrudt. Brugeren bestemmer dog selv, hvor stringent den regel skal følges. En anden mulighed i IPMwise er at begrænse resistensforebyggelse til de marker, hvor der indberettes ukrudstsarter, som af NORDBARAG vurderes at være særligt resistenstruede jf. aktuelle rapporter. Brugeren kan endvidere selv vælge, hvilken betydning der skal tillægges af at blande forskellige herbicid-virkemekanismer i samme mark (f.eks. kendt risikable og foreløbigt sikre produkter). Den strategi må dog betegnes som relativt usikker, idet det let kan forekomme marker, hvor det kun er én af de medvirkende MOA, som betinger en opnået effekt og derfor således kan bidrage til opformering af resistente planter alligevel.

IPMwise anbefaler generelt, at der skiftes MOA så ofte som muligt. Men på grund af det aktuelle niveau af reel viden, overlader IPMwise det til brugere at vælge, hvor lempelig/stram en strategi der skal anvendes. Generelt kan det være rimeligt at anvende en risikabel MOA flere gange i træk, hvis der er tale om en relativt kortvarig dyrkning i sædskiftet, mens det er mindre rimeligt at bruge en risikabel virkemekanisme i afgrøder, som dyrkes hyppigt.

I tabellen med forslag til behandlinger kan du se, om en indberettet art er resistenstruet.

Mine herbicider
Hvis du anvender din egen liste med herbicider og priser (Pro Plus abonnement) kan du begrænse forslagene nedenfor til kun at indeholde dit eget sortiment af herbicider (og egne priser), og optimeringsberegninger sker ud fra disse.

Behandlingsforslag
I tabelhovedet vises de indtastede forudsætninger, ukrudtsarternes effektmål i følge IPM eller ifølge dine egne valg. Desuden markeres særligt resistenstruede ukrudtsarter. De viste forslag indeholder navne på herbicider og mekanisk bekæmpelse, som anbefales imod de af de indberettede ukrudtsarter, som har behov for bekæmpelse. Forslagene indeholder herbicider, som er godkendt og markedsført, hvor der samtidig foreligger tilstrækkelig dokumentation for effekt. Ved at folde listen med løsninger ud, vises der detaljer på forslagene, herunder restriktioner, alternative produkter og effekter på ukrudtsarterne. Risikable MOA er markeret med *.