IPMwise

Dette kan du med værktøjerne i IPMwise

IPMwise består af et antal online værktøjer, som er designet til at hjælpe primært studerende, landmænd og planteavlskonsulenter med at optimere ukrudtsbekæmpelse. Værktøjerne giver adgang til opdaterede bekæmpelsesmuligheder og indsigt i faktorer, som påvirker kravene til bekæmpelse og bekæmpelsesmetoders effekt (herbicider og mekaniske metoder).

IPMwise kan assistere både med strategisk planlægning inden væktstsæsonen og med taktiske overvejelser i løbet af vækstsæsonen.

Fundamentet for IPMwise består af offentligt tilgængelige resultater fra anvendelsesorienteret forskning, hvor samspil mellem afgrøder, ukrudtsarter og -størrelser, herbicider og mekanisk bekæmpelse samt vejrforhold er undersøgt. I IPMwise er disse relationer blevet systematiseret i databaser og i funktioner, som er praktisk anvendelige.

IPMwise tilbyder vejledning i ukrudtsbekæmpelse i de fleste landbrugsafgrøder.

Projektet er støttet af NaturErhvervsstyrelsens, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under EU's Era-network - C-IPM

Mekanisk bekæmpelse
I takt med at stadigt flere herbicider forbydes og/eller bliver underlagt stadigt mere restriktive regler for anvendelse og stadigt flere ukrudtsarter samtidig bliver resistente overfor stadigt flere af herbicidernes virkemekanismer, stiger behovet for alternative bekæmpelsesmetoder. Derfor forventes mekanisk bekæmpelse at blive en vigtig direkte metode i de kommende år - også i konventionel drift.

Mekanisk bekæmpelse er indbygget i IPMwise i udvalgte afgrøder, hvor bekæmpelsesmuligheder med herbicider er særligt begrænsede og/eller særligt kostbare. Mekanisk bekæmpelse er integreret i de samme værktøjer, som anviser hercider, sådan at krav til effekt, og forventede effekter af behandlinger holdes op mod hinanden. Foreløbig er følgende afgrøder og tidspunkter lagt ind: